som blev påbegyndt sidste år er endnu ikke helt færdigt, men trods det er der liv i og omkring “søerne”. Igennem en periode har der været lystig musik fra Tudserne og nu ses resultatet så
Så spændende at se om det lykkes for haletudserne er kommer frem til det færdige resultat?
Floraen på kanterne udvikler sig også og Engblommen står lige nu i fuld flor.
ses tydeligt for den opsats han har opbygget de sidste tre måneder er nu fuldstændig færdig. Den nye opsats er omgivet af et blodfyldt lag lodden hud, der forsyner opsatsen med næring under væksten.
Når tiden er rigtig fejer han opsatsen, hvilket vil sige at han benytter grene og mindre mindre træer, til at “feje” den af på. De skader han laver på grene og træer kaldes fejninger og ses tydeligt, når man bevæger sig rundt i områder hvor råbukken findes. Efter at basten er forsvunden benytter han sig stadig af at feje, men nu er det for at markerer sit revir.Ved roden af opsatsen sidder en duftkirtel, som afsætter duftmarkeringer, når bukken udviser denne territoriehævdende adfærd.
men alligevel er det jo forår. Dagene er blevet lysere, fuglene synger og er i fuld gang med at sikre dette års afkom og mange mange andre ting er indikatoren for foråret.
Forår er også lig med Bøgens udspring og minsanten om ikke det skete på Birkelund i dag – den 20.4.2012 Så er kulde og regn glemt for en stund, for synet af de små sarte bløde bøgeblade kan fjerne fokus fra alt.
ofte og de der har set den, er desværre ofte i vejkanten hvor de trafikdræbte.
Det er et spændende dyr, der primært er nataktivt og derfor ses de ikke ofte:
Denne er fotograferet en aften umiddelbart før solnedgang.
Grævlinger findes i det meste af Danmark, bortset fra på nogle mindre øer. Grævlinger lever sammen i grupper eller klaner, som kan tælle over 30 dyr, men normalt er der 5-10 dyr i en klan. De forsvarer deres område mod andre grævlinger og markerer det med duftmærker og ekskrementer.
Kendetegn
Grævlinger kendes især på deres kileformede hvide hovede med en sort stribe på langs, de små øjne og korte ører. Grævlingen har fem tæer på hver fod med meget kraftige gravekløer, som den bruger, når den graver huler.
Føde
Grævlinger lever både af planteføde og smådyr. De spiser bl.a. små pattedyr og fugle, men de tager også insekter, frøer, bær og frugter.
Fasaner lever året rundt inden for et lille område, hvor de finder føde og formerer sig. Uden for yngletiden træffes fasanerne ofte i mindre flokke – hunner og hanner hver for sig. I yngletiden danner hannerne territorier, som de forsvarer over for andre hanner.
Kendetegn
Fasanhannen er særlig kendt for sin flotte fjerdragt i brune og grønne nuancer og det røde parti omkring øjnene samt den lange spidse hale. Hunnen er mindre end hannen og ikke så farvestrålende.
Føde
Fasanernes kost er meget alsidig. De lever af, hvad de kan finde på jorden og lige under jordoverfladen. De spiser bær, frø, løg og rødder samt insekter og snegle.
Latinsk navn: Erithacus Engelsk navn: Robin Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler
Rødhalsen er en af Danmarks mest almindelige ynglefugle, og den træffes overalt. Om efteråret kommer store flokke af rødhalse på træk nordfra gennem Danmark. Rødhalsen overvintrer i Sydeuropa og Afrika, men i milde vintre bliver en del rødhalse i Danmark.
Kendetegn
Rødhals kaldes også rødkælk på grund af sit rustrøde bryst. Rødhals har korte vinger, kort hale og lange, tynde ben.
Føde
Rødhalsen spiser især insekter og smådyr, men den ses også af og til ved foderbrædterne om vinteren, hvor den er en meget tillidsfuld fugl.
Latinsk navn: Parus major Engelsk navn: Great Tit Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser
Musvitten er den største mejse i Danmark og en af vore mest almindelige fugle. Den træffes hele året og lever normalt inden for et lille område. Musvitten er meget tillidsfuld, og derfor ses den ofte ved foderbrædtet, hvor den kan finde på at jage andre fugle bort.
Kendetegn
Musvitten kendes på sit sort/hvide hoved, den grønne overside og den gule underside.
Føde
Musvitten spiser både insekter og smådyr samt frø og frugt. Den er ikke kræsen, men indretter sig hurtigt efter, hvilken føde, der er mest af i et område. Det er også grunden til, at musvitten er meget nem at få til at komme til foderbrædtet.
blev det til Påskelørdag.
På en måde er det et meget vagtsomt og forsigtigt dyr og på den anden side har de en utrolig nysgerrighed. Netop nysgerrigheden er udnyttet og med lidt tålmodighed kommer de rigtig tæt på skjulet.
Her ses dagens “fangst”, der består af en mørkt og et rødt Egern og da de er tæt på er det også muligt at artsbestemme det mørke til at være en han og det røde til at være en hun
Tilføj en kommentar